7 social- og sundhedsassistentelever søges til september 2024

Profilbillede
dato

Har du lyst til at uddanne dig i et spændende og udviklende læringsmiljø med høj kvalitet?

Har du lyst til en meningsfuld uddannelse indenfor omsorg og sundhed, hvor du kombinerer praktik med teori? Vil du udvikle dig og opnå stærke kompetencer indenfor sundhedsområdet og blive en del af en meget efterspurgt og attraktiv medarbejderprofil?

Med en social- og sundhedsassistent uddannelse bliver du en del af et frontpersonale der, i dén grad, gør en forskel for Kerteminde Kommunes borgere

Som elev i Kerteminde Kommune vil du opleve et attraktivt og dynamisk læringsmiljø, hvor du i tæt samarbejde med Oplæringsvejledere, daglig leder og kollegaer, vil tage den praktiske del af din uddannelse.
Som elev hos os får du:
 

  • Ugentlig praktikvejledning
  • Fast studietid, min. 3 timer om ugen
  • Elevplads i en mindre organisation med god mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt

De mennesker, du kommer til at møde i dit arbejde, kan være unge, ældre, syge, borgere med psykiatriske lidelser eller handicappede, der har brug for professionel pleje og omsorg.

Du er en del af et tværfagligt team, hvor der arbejdes rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende.

I Kerteminde Kommune er der ansat social- og sundhedsassistenter på plejehjem, ude i hjemmeplejen og på specialinstitutioner.
Den første praktik vil altid være på et af vore 5 plejehjem, hvor du har en tæt kontakt til en praktikvejleder og faglærte kollegaer.

Vi forventer, at du:
  • Udviser interesse og initiativ til at lære og har lyst til at udvikle dig som fagperson
  • Er god til at samarbejde og tager ansvar
  • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt
  • Er mødestabil
  • Kan cykle

Du kan læse meget mere om social- og sundhedsassistentuddannelsen på www.sosufyn.dk

Adgangskrav:

Som udgangspunkt skal du have bestået Grundforløb 2 (GF2) målrettet SSA- uddannelsen.

Har du en studentereksamen er det nu også adgangsgivende til direkte optagelse på Hovedforløb og man skal derfor ikke have et bestået GF2 forløb.

Såfremt du søger om ansættelse fra grundforløbet, skal dette fremgå af ansøgningen. En sådan ansættelse kræver at du er optaget/ eller har søgt optagelse på det Grundforløb.
Optagelsen til et Grundforløb sker via www.optagelse.dk.
Der er mulighed for at søge med andre relevante uddannelser f.eks. SSH. Det betyder, at du skal sende en anmodning til Social- og Sundhedsskolen Fyn om at få lavet en realkompetencevurdering/uddannelsesplan, som skal sendes sammen med din ansøgning.

Vi søger løbende elever til Grundforløb 2  - SSH + SSA uddannelsen. Se evt. kommunens hjemmeside

Løn- og ansættelsesvilkår:

Overenskomst mellem KL og FOA.
Første år: 14.170 kroner.
Andet år: 16.182 kroner.

Voksenelever:

Er du fyldt 25 år, når du begynder på din uddannelse, og har du et års relevant beskæftigelse inden for de sidste fire år, får du voksenelevløn.
Du skal selv dokumentere, at du har et års relevant beskæftigelse inden elevkontraktens indgåelse.
Voksenelevlønnen er løntrin 11 plus et grundlønstillæg, svarende til 22.487 kroner pr. måned.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med skiftende mødetider. Mest almindelige mødetid er kl. 07.00.

Voksenlærlingeløn:

Derudover er der mulighed for at blive ansat på voksenlærlingeløn hvis du er;
Dagpenge-, kontanthjælps- uddannelseshjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager og du er ufaglært med mere end 2 måneders forudgående ledighed, eller har en forældet uddannelse som faglært. Tal med dit lokale jobcenter, om du er berettiget.

Når du sender din ansøgning bedes du indsende AL relevant dokumentation såsom:
RKV - Realkompetencebevis
Eksamensbeviser
Anbefalinger/udtalelser fra tidligere arbejdsgivere
I Kerteminde Kommune optages elever på baggrund af en samlet vurdering af din ansøgning, dit CV og den medsendte dokumentation.

Straffeattest
I forbindelse med ansættelse indhentes offentlig straffeattest.

Ansøgningsfrist: den 4. august 2024 og der indkaldes til løbende samtaler.

For yderligere oplysninger kontakt uddannelsesansvarlig Kristina Børsholt via mail: krbo@kerteminde.dk eller på telefon 2114 9954 eller uddannelseskoordinator Trine Rath Lindskov via mail : trn@kerteminde.dk eller på telefon 3046 7008

Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Kerteminde kommune forpligtet til at registrere afslaget. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle
uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Tiltrædelse:
9 september 2024
Arbejdssted:
Ældre, Handicap & Sundhed - STAB

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8a9c8241)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039235

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet