Administrativ medarbejder til Børn, Unge & Uddannelsesafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en central rolle  og kan du lide at give en god service og understøtte dine kolleger i løsningen af både deres faglige og administrative opgaver? Så er det måske dig vi søger som administrativ medarbejder i Børn, Unge og Uddannelsesafdelingen

I Børn, Unge og Uddannelsesafdelingen understøtter vi områderne indenfor dagtilbud, skole, specialiseret børn og ungeområde samt tandplejen. Det er vores vision at understøtte udviklingen af livsduelige børn og unge, der har hele verden som legeplads. Vi søger en som har kompetencer og evner til  at understøtte medarbejdere og ledere til at realisere denne vision ?

Om jobbet

  • Betjene og understøtte fælles indgang til vores Modtagelse
  • Udbetalinger jf. Serviceloven/Barnets lov
  • Koordinering og administrative opgaver ift. Specialrådgivning og PPR
  • Administrative opgave ift. specialundervisningsområdet på skoleområdet herunder deltagelse i visitationsmøder
  • Administrativ understøttelse til ledelse
  • Indkøbsfunktion

Du bliver en del af et velfungerende og tværfagligt sammensat team, hvor selvstændighed i opgaveløsningen samt samarbejde på tværs er en del af hverdagen. Teamet understøtter administrativt afdelingen, der favner dagtilbudsområdet, det specialiserede område 0-18 år samt skoleområdet. Du vil i det daglige primært  understøtte Familie, Børn og Ungerådgivningen.
Familie, Børn & Ungerådgivningen er en tværfaglig afdeling, som rummer alle trivselsfremmende og forebyggende indsatser på børn og ungeområdet. Afdelingen ledes af én fælles overordnet leder og 4 faglige ledere for de ca. 60 medarbejdere.  Alle er organiseret i teams inden for  Sundhedsplejen, PPR, SSP Modtagelsen, Familieteamet og Handicapteamet.

Hvem er du?
Din baggrund er administrativ. Du er kontoruddannet eller har en lignende relevant uddannelse. Du må gerne være nyuddannet eller have et par års administrativ erfaring. Du trives med at indgå i teamsamarbejde samt i samarbejder på tværs. Du er pligtopfyldende og sætter en ære i at levere på et højt fagligt niveau. Du har et betydeligt personligt drive, er løsningsorienteret og er serviceminded. Du er opsøgende og inddragende i din opgaveløsning. Du arbejder struktureret og er god til at planlægge dit arbejde i en travl hverdag.  Du vil med dine gode kompetencer bidrage til den administrative understøttelse af en fælles indgang for vores borgere. I Familie, Børn og Ungerådgivningen har vi en bred vifte af tilbud, indsatser, gruppeforløb andre hjælpeforanstaltninger. Derfor søger vi en person som er servicemindet og kan hjælpe vores borgere videre til rette kontakt og hjælp.

Vi tilbyder
  • en nøglefunktion i forhold til fælles indgang for Kerteminde Kommunes borgere til Modtagelsen i Familierådgivningen
  • en arbejdsplads hvor trivsel vægtes højt
  • et udfordrende job med en stor kontaktflade
  • et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer
  • et arbejdsfællesskab, hvor der er brug for hinanden og hvor man hjælper til, hvor behovet er størst.
  • fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af arbejdstid

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK/kommunal for ansættelse af kontorpersonale. Lønnen forhandles efter principperne om Ny Løn.
Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og vi forventer at besætte stillingen fra den 1. april 2024 eller hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af tværfagligt udviklings- og kompetenceteam Stine Matzen telefon 42 74 2929 eller leder af Familie, Børn og Ungerådgivningen Youssef Bibi telefon 23 28 92 86 / mail ybx@kerteminde.dk
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 27. februar 2024 fra kl. 12:00. Kandidater som kommer i betragtning vil få invitation til samtalerne fredag d. 23. feb. 

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e2fd6ae5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet