BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Myndighedsrådgiver til voksenhandicap- og psykiatriområdet
Det er torsdag formiddag og du er på vej tilbage til kontoret, efter at du har kontraktforhandlet med et botilbud i anden kommune. Du har været velforberedt, og har holdt fokus i forhandlingen, som er endt med et rigtig godt resultat for både kommunen og den borger der bor på bostedet. Du synes det er lykkes med, at gå med borgers ønsker til hverdagen og få aftalt relevante indsatsmål, der støtter op om borgerens fortsatte udvikling.
Du skal lige runde kontoret til en fælles sparring med dine kolleger, inden du klarer det sidste administrative arbejde hjemmefra. I bilen overvejer du hvad du skal bruge din arbejdsfri fredag til, da du grundet den 4- dage arbejdsuge har fri både fredag, lørdag og søndag.
Lyder det som en hverdag, du kan se dig ind i og har du lyst til at blive en del af en velfungerende enhed – så læs blot videre.
Til vores myndighedsteam i Handicap og Psykiatri søger vi en engageret og erfaren myndighedsrådgiver til området for voksne med udviklingshandicap, psykisk sygdom eller som er socialt udsatte.
Har du et solidt myndighedsperspektiv og tager udgangspunkt i borgers ønsker og håb for fremtiden? Er du motiveret af at hjælpe borgeren med at fremme sine muligheder for at udvikle sig, herunder medvirke til at lette sin daglige tilværelse og forbedre sin livskvalitet? Og vil du omsætte din myndighed og motivation fra både saglige, faglige og økonomiske hensyn i en spændende og travl hverdag, med fokus på borgerens aktive medvirken i eget liv? Så modtager vi gerne en ansøgning fra dig.
Vi søger en dygtig og ambitiøs myndighedssagsbehandler til dialog, opfølgning, visitation, målgruppevurdering samt rådgivning af voksne indenfor handicap og psykiatriområdet, som er i personkreds af servicelovens voksenbestemmelser.Om os:
Hos os er vi optaget af faglig kvalitet og at udvikle myndighedsopgaven. Vi anvender rehabilitering og tager udgangspunkt i borgernes ressourcer ved levering af det sammenhængende borgerforløb. Vi blander os i hinandens arbejde, og hos os er kommunikation og trivsel et fælles ansvar. Vi gør os umage, vi øver os, og vi lærer af vores fejl.
Det forpligter os til dialog og til at indgå i løbende faglig og organisatorisk læring via udfordring, sparring, modige samtaler, tilegnelse af ny viden, selvrefleksion og forbedret praksis.
Dette er gældende ved det ligeværdige samarbejdet med borgeren, på tværs af fagområder samt udførende kollegaer, som vi har et konstruktivt og dialogbaseret samarbejde med.
Kerteminde kommune er en lille kommune og vi løfter som team derfor myndighedsopgaven indenfor hele det specialiserede område i Servicelovens §82-110. Derudover repræsenterer vi socialområdet i Kommunens rehabiliteringsteam.
Vi kan tilbyde:
- Mulighed for 4 dags arbejdsuge - frihed under ansvar til at planlægge din arbejdsdag, så privatliv og arbejde balancerer.
- En arbejdsplads hvor der er et godt arbejdsfællesskab og hvor du vil blive inviteret med til socialt samvær også udenfor arbejdstiden.
- Åbenhed for nytænkning og afprøvning af gode idéer
- En dynamisk arbejdsplads, som du er med til at bygge op og præge udviklingen i
- Ekstern supervision
- Et team hvor videbegærligheden er stor og hvor der er imødekommenhed overfor nye ideer.
- En organisation i udvikling – fra 1. august bliver vi en del af den nye afdeling Social, Arbejdsmarked og Borgerservice. Vi glæder os især til at udbygge vores i forvejen tætte samarbejde med jobcenteret.
- Er socialrådgiver eller har lignende kompetencer
- Har solid erfaring med myndighedsrollen indenfor handicap- og psykiatri fra anden kommune
- Er socialt og forvaltningsretligt velfunderet
- Har erfaring med bestilling af specialiserede ydelser på voksenområdet, herunder har erfaring med – eller har interesse for kontraktforhandling
- Gerne har kendskab til eller interesse for BPA
- Kan arbejde socialfagligt og systematisk i myndighedsudøvelsen og med borgerfokus
- Er bekendt med voksenudredningsmetoden – og meget gerne VUM 2.0, da vi er i gang med at implementere denne
- Kan gribe svære udfordringer på en konstruktiv måde
- Kan sætte dig i andres sted og har et udpræget og tydeligt ressourcefokus
- Har gode samarbejdsevner og mestrer at arbejde tværfagligt
- Har gode mundtlige og skriftlige kommunikative kompetencer
- Er ambitiøs, når du skriver den sagligt rigtige afgørelse
- Er positiv af sind og har lyst til at bidrage til den gode stemning i teamet
Der kræves kørekort til stillingen.Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og ansættelse sker pr. 1.8.24 eller hurtigst muligt derefter.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer, med udgangspunkt i gældende overenskomst.Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger hos faglig koordinator Stine Ossian Fløjborg tlf. 29 32 50 91, på stfl@kerteminde.dk eller hos konstitueret leder Minna Vig, tlf. 30 44 97 16 på mvs@kerteminde.dk eller leder af unge social, Lars Svanes, tlf. 21 70 55 15 på lasv@kerteminde.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 19. juni 2024 kl. 23.59. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. juni 2024.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6b95f02d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054226