BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Problemløsende og proaktiv økonomikonsulent til det centrale økonomiteam
Vil du være med til at udvikle økonomistyringen i Kerteminde Kommune? Er koordinering, budgetopfølgning og ledelsesunderstøttelse din hjemmebane? Og er du nysgerrig og proaktiv? Så er det dig, vi søger som økonomikonsulent til vores centrale økonomiteam.
I Kerteminde Kommune VIL vi fællesskaberne. Det gælder også i økonomiafdelingen, hvor du bliver en del af et ambitiøst team, som samarbejder om at udvikle og understøtte økonomistyringen i hele kommunen. Vi er derfor på udkig efter en ny konsulent med høje ambitioner og en udviklingsorienteret tilgang til såvel opgaveløsningen som egne personlige kompetencer.
Om jobbet
Du vil blive tilknyttet området Børn og Familie, hvor din primære opgave bliver at understøtte fagchef og afdelingsledere i deres økonomiske styring. Du kommer til at indgå i et tværfagligt samarbejde med ledere og medarbejdere på området, og det er derfor essentielt, at du kan formidle økonomi på en letforståelig måde, og at du kan bidrage til en forståelse af helheden, uden at blikket for detaljen mistes. Der vil være rig mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og sætte dit præg på den analytiske tilgang til opgaven.
Udover at understøtte fagområdet vil du få en central rolle i udviklingen af økonomistyringen i kommunen på tværs af afdelinger og fagområder. Du skal koordinere og drive processer og sikre inddragelse af relevante aktører i kommunen.
Udover at være økonomisk konsulent for Børn og Familie vil du alt efter din profil også have andre opgaver.
Arbejdsopgaver:
- Understøtte fagchefer og afdelingsledere i deres økonomiske styring med stort fokus på formidlingen
- Budgetlægning, månedlig budgetopfølgning og regnskab
- Controlling
- Takstberegninger
- Udvikling af ledelsesinformation og analyser
- Puljeansøgninger og projekter
- Opfølgning på politiske sager og ny lovgivning med økonomiske konsekvensberegninger
- Koordinere og drive projekter
- Være drivkraften ved interne initiativer i afdelingen
Om dig
Med den rette profil vil der være mulighed for at prøve kræfter med en bred pallette af opgaver inden for økonomiopfølgning, controlling, økonomiske analyser, økonomistyring og projektledelse.
Vi søger derfor en person som:
- Har relevant uddannelse og/eller relevant erhvervserfaring
- Kan arbejde selvstændigt og udfordre de løsninger, du møder
- Har stærke analytiske kompetencer
- Er udviklingsorienteret
- Har gode samarbejdsevner, og som kan begå sig på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer
- Har interesse for kommunal økonomistyring
- Er åben, engageret og trives med en uformel omgangstone
Vi vægter i Økonomi både den faglige og personlige udvikling højt. Du vil derfor både som erfaren og nyuddannet have gode muligheder for udvikling løbende i din ansættelse hos Kerteminde Kommune.
Derudover er der stor fleksibilitet i afdelingen, således du kan skabe den balance mellem arbejdsliv og privatliv, som du har brug for. Herunder op til to hjemme-arbejdsdage i ugen og mulighed for 4-dages arbejdsuge.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt og arbejdspladsen ligger i Kultur og Administrationscenteret i Munkebo, Lindøalléen 51.
Vil du vide mere?
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Chef for Økonomi, Personale og IT, Nikolaj Sørensen, nisr@kerteminde.dk, tlf. 21 70 96 36.
Det praktiske
Ansøgning, vedlagt cv og relevant dokumentation skal være os i hænde senest søndag d. 17. november 2024 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes at blive gennemført den 22. november og en eventuel anden samtale vil blive afholdt den 26. november 2024.
Ansættelse er pr. 1. januar 2025.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b770db8d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129382