Erfaren børne- og ungerådgiver til børnehandicap-området 0-17 år
Vi søger en erfaren børne- og ungerådgiver til en fast stilling i Kerteminde Kommune!
Har du lyst til at være med til at skabe sammenhæng for børn og unge med funktionsnedsættelser samt deres familier? Har du erfaring indenfor myndighedsområdet? Er du godt groundet i struktur, lovgivning, systematik og relations dannelse, så læs videre her:
Inden du læser videre! Vi tilbyder hjemmearbejde op til 2 dage om ugen, såfremt du har en almindelig 5 dages arbejdsuge. Du har også mulighed for 4 dages arbejdsuge! Der foruden er vi en helt fantastisk arbejdsplads! – så kan du læse videre…..
Vi søger en børne- og ungerådgiver til handicapteamet med opstart 1. oktober 2026 eller efter aftale. Handicapteamet er en del af Familierådgivningen under Familie, Børn- og Ungerådgivningen i Kerteminde Kommune. Familierådgivningen består af tre teams – Modtagelsen, Familieteamet og Handicapteamet.
Hvem bliver dine kollegaer:
Handicapteamet består af fire dygtige, erfarne og engagerede børne- og ungerådgivere og en leder. Teamet arbejder med børn, unge og deres familier i alderen 0 til og med 17 år, hvor barnet eller den unge har funktionsnedsættelser og dermed behov for kompenserende ydelser samt særlig støtte. Teamet vægter drive, engagement, fleksibilitet og ikke mindst humor.
Hvad er dine arbejdsopgaver:
- Råd og vejledning
- Målgruppevurderinger
- Behandling af ansøgninger om merudgifter jf. barnets lov § 86, tabt arbejdsfortjeneste barnets lov § 87 og støtte efter lov om social service jf. barnets lov § 90
- Øvrige former for særlig støtte og indsatser, herunder anbringelser efter barnets lov
- Inddragelse af børn og unge
- Samarbejde med forældre, skoler, dagtilbud mv.
- Udarbejdelse af screeninger, afdækning og børnefaglige undersøgelser
- Udarbejdelse af børnehandicapudredninger
- Behandling af ansøgninger om hjemmetræning samt tilsyn mm.
- Opfølgning på bevillinger og indsatser
- Tilsyn med anbragte børn og unge
- Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.
- Har erfaring med komplekse børne- og unge handicapsager, herunder viden om – og vurdering af handicapkompenserende ydelser.
- Erfaring med at foretage og udarbejde målgruppevurderinger.
- Har erfaring med det specialiserede socialområde, herunder erfaring med udarbejdelse af screening, afdækning, børnefaglige undersøgelser samt iværksættelse af støttende og anbringende indsatser efter barnets lov.
- Har erfaring med inddragelse af børn og unge
- Skal have erfaring med myndighedsrollen, være empatisk, løsningsfokuseret i mødet med borgerne, samarbejdspartnere og kollegaer.
- Skal have gode kommunikative færdigheder, herunder rutine i at forstå lovgivning, principafgørelser samt udarbejdelse af afgørelser.
- Skal have erfaring med DUBU (herunder brugen af indsats og ydelse i DUBU), Netforvaltning Sundhed samt kendskab til ICS-metoden .
Familie, Børn og Ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation med et godt socialt miljø. Som medarbejder bliver du en del af en kultur, hvor fagligt fællesskab, tværfagligt samarbejde og nysgerrighed vægtes højt.
I afdelingen arbejder vi målrettet med at styrke vores faglighed. Vi prioriterer, at vores ansatte kan opkvalificere sig løbende og at alle får supervision.
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse. Kørekort er et krav.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Sundhed og Handicap Christina Engelbrekt Rohde på mail.: chro@kerteminde.dk eller tlf. 2339 3849.
Du søger ved at sende os din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringsserver, således vi har modtaget ansøgningen senest lørdag den 19. september 2026.
Ansættelsessamtaler vil foregå fredag den 25. september 2026.
Vi glæder os til, at modtage din ansøgning!
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, er der i forbindelse med din ansættelse krav om, at du identificerer dig med dit MitID.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere indgået mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening. Stillingen er indplaceret som socialrådgiver eller socialformidler på 37 timer om ugen
Forventet løninterval: 33.972,58 kr. – 37.846,87 kr. pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.
I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.
Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.
Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn, Unge & Uddannelse, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/65eabe30-ff69-44b3-ba13-345875ed002c