Lærer til Agedrup Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sammen får vi spirer til at gro
Vi vil være en skole, hvor børn, unge og voksne blomstrer, og hvor vi gør os umage med at se, høre og forstå alle børn. I glade, trygge fællesskaber med højt til loftet, udforsker vi verden med hoved, krop og hjerte. 

På Agedrup Skole leder vi efter mennesker, der vil det samme som os. Vi har, som du kan læse herover, en klar vision, som vi praktiserer i et stærkt, modigt og professionelt team-samarbejde. Vi vil lykkes med at klæde eleverne på til at indgå i det samfund, vi endnu ikke ved, hvad ”kalder på”. Vi tror på, det kræver, at vi gennem projektbaserede læreprocesser (PBL) med høj grad af tværfaglighed og inddragelse af teknologi, lærer eleverne kritisk tænkning, kompleks problemløsning samt samarbejde og kommunikation.

Vores vision kommer til live gennem 4 strategiske indsatser, som danner det organisatoriske medlemskab for alle ansatte på Agedrup Skole, og som er retningsgivende for alt, vi gør og deltager i. 

Er du læreruddannet - måske med dansk? Gennemsyrer et anerkendende børnesyn din praksis? Brænder du for projektbaseret læring? Er du holdspiller og professionel i teamsamarbejdet? Har du mod på teknologi?

Kan du svare ja til ovenstående og vil du være med til at udvikle morgendagens skole hos os. Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Du får verdens dejligste børn, en engageret forældregruppe og nogle fantastiske kolleger. Som medarbejder på Agedrup Skole vil du have et stort professionelt råderum, hvor du selv er med til at definere dine opgaver i samarbejde med skolens medarbejdere og ledelsen. Derudover vil du sammen med alle andre pædagogisk ansatte være medansvarlig for skolens samlede udvikling.

Agedrup Skole er en to-sporet folkeskole med ca. 460 elever og 45 pædagogiske medarbejdere. Vi er organiseret i årgangsteam, der samarbejder som professionelle læringsfællesskaber, og vi realiserer drømmen om at blive en skole, der er dygtig til at arbejde projekt- og praksisorienteret med autenticitet, tværfaglighed og problemløsning som nøgleord. Skolen er placeret i udkanten af Odense i naturskønne omgivelser ved skov og å, så der er rig mulighed for at skabe ovenfor beskrevne læreprocesser andre steder end i klasselokalet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er fast, på fuld tid og med tiltrædelse 1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, lyst til et besøg på skolen eller ønsker nærmere oplysninger om stillingen, kan du rette henvendelse til afdelingsleder Camilla M. Bennetsen på 30 66 14 92 eller skoleleder Christian G. Hovendal på 51 21 21 52.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. juni 2023. Samtaler forventes afholdt løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Brolandvej 16, Agedrup, 5320 Agedrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6dc247fd-a661-47c9-9604-395577624ec4

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849516

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet