BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Økonomikonsulent til Kerteminde Kommune
Vi er i gang med at udrulle økonomistyring 2.0 i Kerteminde Kommune, der skal fokusere på at gøre økonomistyringen overskuelig for den budgetansvarlige leder, der skal sikre retvisende og veldokumenterede budgetmodeller og så skal den være mere databaseret.
Vi søger derfor en dygtig, initiativrig og selvstændigt arbejdende økonomikonsulent, som har erfaring med økonomistyring på skole- og dagtilbudsområdet. Du skal hjælpe os med at forbedre styringen på områderne, som et led i den samlede plan for bedre økonomistyring.
Om jobbet
Opgaverne som økonomikonsulent vil blandt andet omhandle:
- budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse
- udvikling af økonomistyringen
- sparring med fagområderne på alle niveauer
- anvendelse af styringsværktøjer samt prognose- og budgetmodeller
Vi lægger stor vægt på, at samarbejdet mellem vores afdelinger fungerer, og her vil du være en vigtig brik. Du skal evne at forbinde fagligheden med økonomien, kunne kommunikere på tværs af organisationen og præsentere dit arbejde for medarbejdere og chefer.
Din uddannelsesmæssige baggrund vil være en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse eller en HK uddannelse. Du har måske erfaring fra en lignende stilling inden for den kommunale sektor, eller du har på anden vis arbejdet med offentlig økonomi. Vi hører også gerne fra dig, hvis du er nyuddannet med flair for tal og it-værktøjer.
Om os
- Økonomifunktionen er en del af den centrale administrative stab, der udover Økonomi også omfatter Administrationsservice, IT og Digitalisering.
- Økonomifunktionen består af 9 økonomikonsulenter og 2 indkøbskonsulenter.
- Vi understøtter både de decentrale enheder som den øverste administrative og politiske ledelse.
- Vi har til huse i Munkebo, hvor vi sidder i en moderne administrationsbygning sammen med kommunens øvrige administration.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Der vil således være mulighed for forhandling af et individuelt løntillæg.
Vi tilbyder 4-dages arbejdsuge med fri om fredagen, og der er mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.
Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anna Lise Kianzad på telefon 65 15 14 12.
Ansøgningsfristen er den 17. august 2023, og vi forventer at holde samtaler i uge 34/35 2023.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cfe3b6fa)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=cfe3b6fa&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883378