Har du lyst til at arbejde i et hus, hvor børns leg er i centrum, og ambitionerne på børnenes vegne er høje. Hvor du har mulighed for at præge hverdagen med dine kompetencer, så er vores børnehus måske lige noget for dig!
Stillingen som pædagog er på 37 timer pr. uge og vi ønsker at du kan starte 1. januar 2026.
Vi er en engageret og ambitiøs personalegruppe, der arbejder ud fra en anerkendende og relationsorienteret tilgang. Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Legen er en bærende pædagogisk værdi hos os – både som udviklingsrum og som metode. Aktuelt deltager vi i et fælles kompetenceforløb for alle dagtilbud i Kerteminde kommune med fokus på neuropædagogik – neuroaffektiv nærvær og leg i dagtilbud.
nærvær og leg i dagtilbud.
Udover at du skal kunne se dig selv som en del af vores hus, så ønsker vi os at du
- Er uddannet pædagog, og brænder for kerneopgaven i dagtilbud
- Er fagligt velfunderet og har solid viden om 3 – 6 årige børns udvikling og behov
- Kan bevare overblikket i en nogen gange travl hverdag
- Kan møde vores engagerede forældregruppe i den daglige dialog med empati og faglighed, og kunne være i dialogen, også når samtalen er svær.
- Bidrage aktivt til et positivt og udviklende arbejdsmiljø med humor, engagement og åbenhed
Du vil som pædagog blive kontaktpædagog for en gruppe børn, hvor du deltager i møder med forældre, har ansvar for dokumentation i ”Hjernen og Hjertet,” deltage i tværfaglige konferencer, skrive indstillinger til BUR og udarbejde fokuspunkter
Du vil i Mælkevejen opleve en nærværende og tilgængelig ledelse, med tilbud om faglig sparring, og understøttelse af dit faglige virke
Vi har i Kerteminde kommune indgået årsnormsaftale med BUPL. Dette betyder at en pædagog årligt har 115 timer afsat til møder og forberedelse.
Mælkevejen er en del af Distrikt Syd i Kerteminde Kommune og består af fire børnehavegrupper med ca. 200 børn samt vuggestuegrupper med i alt 78 børn. Rød Planet er én af børnehavegrupperne, hvor børnene er i alderen 3–5 år.
Distriktet omfatter desuden børnehusene Marslev og Nymarken samt Dagplejen i Distrikt Syd. Samlet set udgør Mælkevejen en stor og mangfoldig institution med ca. 70 pædagogiske medarbejdere, foruden teknisk-administrativt personale (TAP). Hvert børnehus har tilknyttet en pædagogisk leder, som arbejder tæt sammen med distriktlederen om den daglige drift og udvikling af det pædagogiske arbejde.
Ser du dig selv i ovenstående stillingsbeskrivelse? Så send os din ansøgning – hvor du fortæller os, hvorfor vi er det perfekte match?
Det praktiske
I Kerteminde kommune giver vi faste tillæg udover den overenskomstmæssige løn. For ovenstående stilling er der bl.a. følgende tillæg for pædagog, for andre faggrupper er du velkommen til at rette henvendelse og spørge til dette:
- Specialpædagogtillæg på 24.185 kr. årligt for en stilling på 37 timer/uge
- Nyuddannede pædagoger får 1 løntrin og bliver aflønnet på løntrin 27.
- Pædagoger med 2 års erfaring får 2 løntrin og aflønnes på løntrin 28.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026. Vi tager kandidater ind til samtaler løbende.
Ansøgningen og bilag skal være os i hænde senest fredag den 10.november 2025.
Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Charlotte Bjerregaard på tlf. 20529891
Se i øvrigt vores hjemmeside: dagtilbud-syd.dk
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn, Unge & Uddannelse, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7d8496b7-c9f6-40a3-b6e8-af3c148f92b1