Projektleder til spændende marine- og serviceopgaver hos SH Group på Lindø

dato

SH Group er en spændende arbejdsplads i midten af en innovativ og maritim kultur på Lindø, hvor atmosfæren er uformel og kollegial.

Vi har godt gang i opgaverne, og søger derfor en ny kollega, som brænder for projektledelse indenfor marine-, og servicesektoren.

Sammen med Rasmus og resten af holdet bliver du en nøgleperson i vores afdeling på Lindø, hvor du sikrer, at vores serviceprojekter gennemføres optimalt, og at vores kunder oplever et godt og udviklende samarbejde.

Hvert projekt og hver ordre er speciel, og du kan derfor se frem til en hverdag med stor afveksling, og hvor du får brug for alle dine tekniske kompetencer.

Vi sørger for, at du kommer godt ombord og klar til en hverdag med gode kollegaer og spændende projekter.

Gennem et internt oplæringsforløb tilpasset dine kvalifikation sørger vi for, at du kommer godt ombord, og hurtigt bliver en del af fællesskabet, projektteamet og vores processer. ​

Frygt ej! Du står sjældent alene med opgaverne, da du alle dage er en del af et projektteam, hvor dygtige og hjælpsomme kollegaer altid er parate til at sparre og give en hånd med.

Vejen til jobbet

Rasmus er uddannet på Simac som maskinmester og har efterfølgende været til søs. Men mange veje kan føre til en karriere hos os.

I dette job er det dog en fordel, at du har skibsteknisk erfaring fra marine eller offshore branchen og er uddannet maskinmester, maskintekniker, skibsmontør, mekaniskhåndværker eller lignende.

Måske har du ligefrem erfaring og succes med at lede projektplaner, ressourcer og økonomi direkte med kunder, eller også vil du gerne udvikle dig på det område, og har et drive for at lære det.​

Vi ser også gerne, at du arbejder ubesværet i MS Office, har kendskab til Dynamics AX, og begår dig godt på både dansk og engelsk.

I forbindelse med visse dokninger og større projekter forventes en vis fleksibilitet, også i weekender og på helligdage. Denne fleksibilitet går begge veje, og du vil opleve at du bliver ansat i en organisation, hvor frihed under ansvar er et af vores grundprincipper

Ansøgning og CV

Hvis du ikke har en ansøgning klar, kan du nøjes med at sende dit CV. Du er også velkommen til blot at give os et kald eller sende en kort beskrivelse af din baggrund og motivation, så tager vi den derfra.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SH Group A/S, Kuopiovej, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153391

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet