BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to PPR-psykologer
Da vi har fået nye opgaver hjem, søger vi 2 psykologer med solid erfaring i PPR arbejdet i en afdeling hvor faglighed, det tværfaglige, legende fællesskaber og neuroaffektiv tænkning er en del af DNA’et – Kan du se dig selv i det, tør du lege, være nysgerrigt undersøgende, og tør du give lidt af dig selv, så skal du søge en stilling hos os.
Vi står overfor en del nye opgaver – da vi har hjemtaget specialrådgivnings-opgaven på småbørnsområdet, vi er godt i gang med at udvikle let tilgængelig behandling, vi er optaget af skolefravær og årsager hertil og ligeledes arbejder vi i Kerteminde Kommune med Fremtidens Skole – en skole for alle. Derfor har vi brug for flere kræfter til at understøtte vores dagtilbud og skoler og vigtigst af alt kommunens børn og unge.
Vi søger to kolleger, der er autoriserede psykologer, som har god erfaring på børneområdet og PPR, der kan se sig i den daglige PPR opgave kombineret med elementer fra de nye opgaver. To kolleger med hjerte for børns udvikling og omgivelsernes betydning herfor.
Om os
PPR- psykologteamet i Kerteminde Kommune arbejder med en bred børnegruppe indenfor det almene og specialiserede område i alderen 0-18 år. Vi arbejder konsultativt, undersøgende og klinisk på individ og fællesskabs niveau ind i dagtilbud, skole og i vores specialtilbud. Udover det almene område understøtter vi kommunens ressourcehus på dagtilbudsområde jf. §82, specialklasser og specialskole samt profil-friskole.
Aktuelt er vi optaget af at byde ind med tilbud til Kerteminde Kommunes vision om "Fremtidens Skole". I visionen er alle børn en naturlig del af fællesskabet, hvor barnets individuelle behov for støtte vil tilbydes i den kontekst, barnet er i.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med vores kollegaer i PPR, Sundhedsplejen, familieafdelingen og de eksterne samarbejdspartnere i dagtilbud og på skoler.
I samarbejde med kommunens dagtilbud arbejder vi på at have neuroaffektiv udviklingspsykologi som et fælles teoretisk grundlag og fælles sprog.
Vores organisation
Kerteminde Kommunes Familie, Børn & Uddannelsesafdeling rummer alle trivselsfremmende og forebyggende indsatser for børn og unge. De ledige stillinger er organiseret i Børn- og Ungerådgivningen (BUR), som er en tværfaglig enhed med ca. 30 medarbejdere. Du vil bliver ansat i PPR og bliver en del af et team med 9 psykologer. Din arbejdsplads er hele Kerteminde kommune, men kontoret og afdelingen ligger i Kultur og Administrationsbygningen i Munkebo. Derfor er det vigtigt at du har kørekort og egen bil.
Hvad tilbyder vi:
Familie, Børn og Uddannelse er en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, borgerinddragelse og tværfaglighed. Den grundlæggende tilgang til arbejdet er helhedsorienteret, procesorienteret og systemisk.
- Vi tilbyder en arbejdsplads med høj trivsel, mangfoldighed og tryghed.
- Vi ser os selv som en rummelig arbejdsplads præget af humor, samarbejde og en positiv indstilling.
- Vi tilbyder en omskiftelig hverdag med forskelligartede arbejdsopgaver, hvor to dage aldrig er ens.
- Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet og selvtilrettelæggelse af egen arbejdstid.
- Du kan forvente et spændende job med høj grad af medbestemmelse, medindflydelse, kollegial sparring og supervision.
Vi forestiller os at du:
Er autoriseret psykolog og godt funderet på børneområdet 0-18 år herunder PPR. Og også at du gerne:
- Arbejder systemisk
- Har neuroaffektiv viden og erfaring
- Kender til NUSSA, NEST, STIME
- Har erfaring med specialpædagogiske værktøjer
- Har autismeerfaring – gerne udredning, sparring og pædagogisk
- Er optaget af børns udvikling på individ og fællesskabsniveau
- Kan udføre lettere behandling
- Kendskab til kognitiv adfærdsterapi og narrativ terapi
- Har blik for sunde børnemiljøer i dagtilbud og skole
- Kan arbejde konsultativt, undersøgende og klinisk
- Kan arbejde selvstændigt og selvtilrettelæggende
- Kan fungere og kan se værdien i det tætte tværfaglige felt
- Er god til at danne relationer til de børn og voksne som du samarbejder med.
- Kan lide at lege og jonglere med mange bolde.
Praktisk information:
Der må påregnes skiftende arbejdstid, men arbejdstiden forventes at ligge i tidsrummet 8-17.
Kørekort er en nødvendighed, og vi anvender oftest egen bil i arbejdstiden.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 15. august 2024. Ansættelsessamtaler vil foregå d. 21. august 2024.
Udvalgte kandidater til stillingen vil blive indkaldt d. 19. el 20. august
Adressen er Lindøalleen 49, 5330 Munkebo – indgang ved bibliotekets glasparti.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Faglig leder af Børn & Ungerådgivningen Karen Pernille Skytte på mobil 20203794 eller kakr@kerteminde.dk (ferie i ugerne 28-29-30-31) eller tillidsrepræsentant og psykolog Michael Bønnelykke mobil: 61 15 64 11 eller mib@kerteminde.dk fra og med uge 32 eller koordinator og psykolog Christina Duch mobil: 20 18 48 02 eller chd@kerteminde.dk til og med uge 29.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=304b4edf)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082341