BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være med til at skabe sammenhæng for børn og unge med en funktionsnedsættelse samt deres familier, så læs videre her:
Vi søger en socialrådgiver til ansættelse i børnehandicapteamet med opstart 1. oktober 2024 eller snarest muligt. Børnehandicapteamet er en del af Familierådgivningen under Familie, Børn- og Ungerådgivningen i Kerteminde Kommune. Familierådgivningen består af tre teams – modtagelsen, familieteamet og børnehandicapteamet.
Børn, Familie & Ungerådgivningen er en tværfaglig afdeling, som rummer alle trivselsfremmende og forebyggende indsatser på børn og ungeområdet. Afdelingen ledes af én fælles overordnet leder og 4 faglige ledere for de ca. 60 medarbejdere. Alle er organiseret i teams inden for Sundhedsplejen, PPR, SSP, Modtagelsen, Familieteamet og Børnehandicapteamet.
Hvem bliver dine kollegaer:
Børnehandicapteamet består på nuværende tidspunkt af to dygtige, erfarne og engagerede socialrådgivere og en faglig leder. Teamet arbejder med børn, unge og deres familier i alderen 0-18 år, hvor barnet eller den unge har funktionsnedsættelser og dermed behov for kompenserende ydelser samt særlig støtte. Teamet vægter drive, engagement, fleksibilitet og ikke mindst humor.
Hvad er dine arbejdsopgaver:
- Råd og vejledning
- Målgruppevurderinger
- Behandling af ansøgninger om merudgifter jf. barnets lov § 86, tabt arbejdsfortjeneste barnets lov § 87 og støtte efter lov om social service jf. barnets lov § 90
- Øvrige former for særlig støtte, herunder anbringelser efter barnets lov
- Borgermøder, netværksmøder og interne møder
- Udarbejdelse af screeninger, afdækning og børnefaglige undersøgelser
- Udarbejdelse af børnehandicapudredninger
- Behandling af ansøgninger om hjemmetræning samt tilsyn mm.
- Opfølgning på bevillinger og foranstaltninger
- Tilsyn med anbragte børn og unge
- Vi arbejder med DUBU og ICS
Vi ønsker os, at du:
- Har erfaring med komplekse børnehandicapsager, herunder viden om – og vurdering af handicapkompenserende ydelser.
- Har erfaring med det specialiserede socialområde, herunder erfaring i sociale sager med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, støttende indsatser efter barnets lov og anbringelsesområdet.
- Har erfaring med inddragelse af børn og unge
- Er socialfagligt ambitiøs samt har erfaring med at arbejde systematisk og inddragende med fokus på ressourcer og relationer.
- Skal have erfaring med myndighedsrollen, være empatisk, løsningsfokuseret i mødet med borgerne, samarbejdspartnere og kollegaer.
- Skal have gode kommunikative færdigheder, herunder rutine i at forstå lovgivning, principafgørelser samt udarbejdelse af afgørelser.
- Skal have erfaring med DUBU, Netforvaltning Sundhed, kendskab til ICS-metoden samt familierådslagning.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et teamsamarbejde.
- Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Hvad tilbyder vi?
Familie, Børn og Ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation med et godt socialt miljø. Som medarbejder bliver du en del af en kultur, hvor fagligt fællesskab, tværfagligt samarbejde og nysgerrighed vægtes højt.
I afdelingen arbejder vi målrettet på at styrke vores faglighed. Vi prioriterer, at vores ansatte kan opkvalificere sig løbende og at alle får supervision.
Yderligere information:
Arbejdstiden er 34 - 37 timer om ugen i en fastansættelse.
Stillingen er til besættelse d. 1. oktober 2024 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse. Kørekort er et krav.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder af børnehandicapteamet Christina Engelbrekt Rohde på mail.: chro@kerteminde.dk eller ringe på tlf. 2339 3849. Du kan også skrive til lederen af Familie, Børn- og Ungerådgivningen Youssef Bibi på mail: ybx@kerteminde.dk
Du søger ved at sende os din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringsserver, således vi har modtaget den senest d. 21. august 2024 kl. 00:00.
Ansættelsessamtaler vil foregå mellem d. 27. august 2024.
Vi glæder os til, at modtage din ansøgning.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0a3a0f8b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091402