Studentermedhjælper til Natur- og Klimateamet i Kerteminde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Her er en spændende mulighed for at få erfaring med at arbejde i en kommunal forvaltning. Vi søger en studerende med ansættelse den 1. juni eller snarest efter. Jobbet er på 10-15 timer ugentlig med mulighed for ekstra timer f.eks. i ferier og lignende. Du vil indgå i kommunens Natur- og Klimateam som består af 10 medarbejdere fordelt på 6 administrative medarbejdere og 4 praktiske medarbejdere.
Jobbet består i at hjælpe teamet med forefaldende opgaver inden for naturområdet med fokus på vandløb og kæmpe bjørneklo. I sommerhalvåret har vi særligt brug for hjælp til den administrative del af kommunens opgave med bekæmpelse af kæmpe bjørneklo. Det drejer sig bl.a. om at følge op på henvendelser fra borgere og virksomheder, herunder udføre besigtigelser og  have kontakt med lodsejere mm. Derudover vil du skulle understøtte teamet med løsning af myndigheds- og udviklingsopgaver inden for vandløbsområdet.
Din profil
Vi forestiller os, at du er biologistuderende eller lignende. Du skal gerne have flere år tilbage af dit studie, og det vil være en fordel, hvis du har kompetencer og interesse for flora og fauna både i ferskvand og på land. Derudover skal du være nysgerrig, og have mod på at lære nye ting.
Vi forestiller os, at du er udadvendt og god til både mundtlig og skriftlig kommunikation. Du kan forvente mange møder og telefonsamtaler med borgere og lodsejer, så det er vigtigt, at du kan lide at tale med og ikke mindst lytte til folk.
Jobbet er en unik mulighed for at få indblik i den kommunale naturforvaltning med mange varierende,  udfordrende og spændende opgaver. Du får et fleksibelt arbejde, hvor dit studie og arbejde kan tilpasses hinanden efter aftale.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte biolog Mia vedel Sørensen på tlfnr. 2169 0846 eller teamleder Martin Køhl Søholm på tlfnr. 5116 7251.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6210a244)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet