BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kerteminde Kommune søger pr. 1. april 2024 en sygeplejefaglig konsulent, der brænder for udvikling, kvalitet og sammenhæng i det nære sundhedsvæsen.
Som sygeplejefaglig konsulent skal du bidrage til at udvikle og implementere målrettede indsatser på tværs af ældre,- handicap og sundhedsområdet, så kvaliteten i de borgernære indsatser fastholdes og udvikles i takt med udviklingen i det samlede sundhedsvæsen.
Med den overordnede vision "Fællesskab i Kerteminde" som ramme understøtter vi kerneopgaven som er, at styrke borgerens evne til at tage bedst muligt vare på sig selv for at fremme oplevelsen af liv, sundhed, udvikling og værdighed. Det sker altid i et samarbejde med borgeren og fællesskabet omkring os.
Du skal i samarbejde med kompetente ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere arbejde med en bred pallette af opgaver, som spænder over strategi, projekter, implementering, undervisning samt understøttelse af driften.
En væsentlig opgave er at stille skarpt på dokumentationspraksis. Du skal som tovholder sikre kvalitet i dokumentationen ved at skabe sammenhæng til instrukser og procedurer, undervise medarbejderne om god og tilstrækkelig dokumentationspraksis samt løbende understøtte driften og holde et vedvarende fokus på implementering og patientsikkerhed.
Din opgaveportefølje vil løbende udvikle sig, og vil afhænge af de aktuelle opgaver. Det drejer sig fx om:
- Projektledelse/projektkoordinering på tværs af ældre,- handicap,- og sundhedsområdet
- Facilitering af borgermøder, temadage og workshops samt opfølgning herpå
- Kvalitetssikring, styrkelse af patientsikkerheden
- Implementering af bl.a. sundhedsfaglig digitale løsninger i plejen
- Forestå de årlige kommunale tilsyn på plejehjem og gennemføre audits.
- Undervise frontmedarbejdere i sundhedsfaglige emner
- Udarbejde ledelsesinformation
- Er sygeplejerske med relevant sundhedsfaglig videreuddannelse på kandidat eller masterniveau.
- Har erfaring fra primær sundhedstjeneste inden for ældre, handicap og/eller sundhedsområdet.
- Har erfaring med udvikling og implementering af projekter og nye tiltag.
- Har erfaring og viden om sygeplejefaglig dokumentationspraksis efter Sundhedslov og Servicelov.
- Kan indsamle kvalitative og kvantitative data samt omsætte og formidle data til relevant information
- Er analytisk, struktureret og har lyst til at arbejde med både driftsopgaver og udviklingsopgaver.
- Har gode samarbejdsevner og er åben, tillidsskabende og imødekommende.
- Har gode kommunikative og pædagogiske kompetencer
- Har kendskab til KMD Nexus.
Stillingen som sundhedsfaglig konsulent er placeret i Administrationsservice i Munkebo. Stillingen er med reference til chefen for Ældre, Handicap og Sundhed og er placeret i staben, men rækker også ud i driftsenhederne og med snitflader til øvrige afdelinger og civilsamfundet.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest inden ansættelse finder sted.
Yderligere oplysninger om jobbet fås hos chefkonsulent Mette Ladegaard, tlf. 2114 4579, e-mail: mbla@kerteminde.dk eller Leder af Sygeplejen og Hjemmeplejen Mette Schwitzer Juhl tlf. 2138 7792, e-mail mes@kerteminde.dk
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres efter aftale.
Ansøgningsfrist 23.2.2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28.2.2024
Fællesskabsvision:
Vision for Kerteminde Kommune
Personalepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdf
Rygepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdf
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=509c162e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975517