Bliv implementeringskonsulent hos Kerteminde Kommune og driv den digitale transformation

dato

Teknisk stærk implementeringskonsulent med løsningsansvar for centrale it-løsninger

Er du passioneret omkring at omsætte digitale visioner til praksis – og har du både teknisk forståelse og evnen til at sikre forankring i organisationen? Motiveres du af at skabe sammenhæng mellem forretning og teknologi, og kan du tage ansvar for hele implementeringsprocessen fra analyse til teknisk idriftsættelse? Så er du måske den implementeringskonsulent, vi søger til Kerteminde Kommune.

Som implementeringskonsulent bliver du en nøgleperson i vores digitale transformation. Du får en central rolle i at drive og koordinere implementeringen af digitale løsninger på tværs af organisationen – og du forventes at kunne tage ansvar for både den tekniske og organisatoriske implementering. Du får desuden løsningsansvar for en række af kommunens mest centrale it-løsninger, herunder Digital Post og Mit Overblik & SAPA hvor du sikrer stabil drift, videreudvikling og effektiv implementering.
Du arbejder tæt sammen med både ledelse, fagområder, leverandører og kolleger i IT & Digitalisering for at sikre, at nye løsninger skaber værdi og understøtter kommunens strategiske mål.

Om stillingen
Du får ansvar for at skabe sammenhæng mellem forretningsbehov og tekniske løsninger, og du bidrager aktivt til udvikling og optimering af arbejdsgange og processer. Du får løsningsansvar for både nuværende og ny it-løsninger. Du vil facilitere workshops, undervisning og forandringsledelse i forbindelse med nye løsninger, og du får mulighed for at arbejde med kommunens datamodeller og strukturer i implementeringsarbejdet.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, innovation og fælles ansvar er i centrum. Du får mulighed for at præge udviklingen og skabe værdi for både borgere og medarbejdere.

Dine væsentligste opgaver bliver bl.a.:

  • Drive og koordinere implementering af digitale løsninger på tværs af organisationen
  • Tage ansvar for den tekniske implementering, herunder opsætning, konfiguration, integration og test af systemer
  • Få løsningsansvar for centrale it-løsninger – herunder drift & videreudvikling
  • Skabe sammenhæng mellem forretningsbehov og tekniske løsninger
  • Forstå og anvende kommunens datamodeller og strukturer i implementeringsarbejdet
  • Bidrage til udvikling og optimering af arbejdsgange og processer
  • Facilitere workshops, undervisning og forandringsledelse i forbindelse med nye løsninger
Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med implementering af IT-løsninger i komplekse organisationer – gerne med ansvar for teknisk idriftsættelse og løsningsansvar
  • Har en solid forståelse for data, systemintegration og organisatoriske strukturer
  • Er nysgerrig, selvkørende og god til at skabe relationer
  • Har lyst til at “pille i teknikken” – du trives med at forstå, teste og tilpasse systemer og løsninger
  • Har en analytisk tilgang og kan omsætte behov til konkrete løsninger
  • Trives i en rolle med både struktur og fleksibilitet
Vi kan tilbyde:
  • En central rolle i en kommune med høje ambitioner for digitalisering
  • Mulighed for at præge udviklingen og skabe værdi for borgere og medarbejdere
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og innovation
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor planlægning af egen tid og hjemmearbejdsdage er en naturlig del af vores arbejdsuge

Fællesskabet i Kerteminde Kommune
Centralt for dit arbejde i Kerteminde er visionen “Fællesskab i Kerteminde”. Vi ser borgere, politikere og medarbejdere som en samlet gruppe, der hjælper hinanden og lykkes i fællesskab. Vi-fornemmelsen og det fælles ejerskab er centralt, og vi forventer, at du kan se dig selv i denne vision.

IT og digitalisering er en del af området Økonomi, Personale og IT hvor den fælles ambition er at understøtte de faglige områder. Vores opgave er at hjælpe fagområderne til at lykkes. Det er derfor vigtigt for os at sætte os ind i deres behov og på bedste vis hjælpe dem videre. Digitaliseringsområdet er en vigtig brik i denne ambition og du skal derfor have lyst til videreudvikle området til at bidrage yderligere i understøttelsen af organisationen.

Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksibilitet i din hverdag med mulighed for at vælge mellem en 4- eller 5-dages arbejdsuge samt mulighed for hjemmearbejdsdage

Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt gerne leder af it & digitalisering, Steen Brodersen

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningsknappen senest 30.11.2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Økonomi, Personale & IT, Lindøalleen, 5330 Munkebo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/19f58fda-5f19-42e1-9d53-0215505e72a6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet