Hjemmeplejen Munkebo søger timeafløsere – gerne faglært SSH/SSA eller med erfarne fra hjemmeplejen
Vil du være en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor samarbejde, selvstændighed og høj kvalitet går hånd i hånd?
Så har vi brug for dig i Hjemmeplejen Munkebo.
Vi søger
Timeafløsere til dag-, aftenvagt, eller blandede vagter – både faglærte SSH/SSA og medarbejdere med erfaring fra hjemmeplejen.
Du skal kunne træde til ved ferie, sygdom eller spidsbelastninger, og du skal trives med en hverdag, hvor ingen dage er ens.
Der er mulighed for:
- Fast weekendvagt
- Fleksible vagter (dag, aften eller blandet)
Om os
I Hjemmeplejen Munkebo arbejder vi i selvstyrende teams, hvor samarbejde på tværs af faggrupper er en naturlig del af hverdagen.
Du vil indgå i et tæt samspil med sygeplejen, rehabiliteringsterapeuter og visitation. Vi holder daglige triagemøder og daglige holdmøder, hvor vi sammen drøfter borgerforløb og indsatser – altid med fokus på at skabe de bedste forløb for borgerne.
Vi laver selv vores kørelister og tilpasser dem løbende, så de matcher borgernes behov.
Hos os er der kun få rengøringsopgaver, da vi har dedikerede kolleger til dette. Du vil dog kunne få enkelte opgaver i hjem, hvor der er behov for fagpersoner eller i forbindelse med rehabiliteringsforløb.
Hos os får du
- Et stærkt, tværfagligt fællesskab
- Kolleger der hjælper hinanden – og et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling
- En arbejdsplads hvor ansvaret ligger hos basispersonalet, fordi vi tror på, at de bedste løsninger findes tæt på borgerne
Vi søger dig, der
- Har erfaring fra hjemmeplejen
- Vægter kvalitet, faglighed og dokumentation højt
- Trives i et selvstændigt arbejde, men også bidrager aktivt til teamets opgaver
- Er fleksibel og har lyst til at gøre en forskel i borgernes hverdag
Det praktiske
- Løn: efter gældende overenskomst
- Ansættelse: efter aftale
- Straffeattest: offentlig straffeattest indhentes ved ansættelse
- Samtaler: afholdes løbende
Vil du vide mere – eller har du lyst til at kigge forbi til en kop kaffe?
Kontakt:
- Leder Lisbeth Guldfeldt, tlf. 23 64 15 19
- TR Tine Brøndum, tlf. 30 44 37 07
Personalepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdf
Rygepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdf
Værdighedspolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Politik/Vedtagne%20politikker/V%C3%A6rdighedspolitik%202016.pdf
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ældre & Sundhed, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bfd3d1a4-47af-4de1-87bd-ac3fc9f5421d