PPR Kerteminde søger 2 kandidatstuderende, som bl.a. kan planlægge og varetage fonologiforløb i perioden fra 1. marts – 1. oktober med tvungen ferie i juli. Hver stilling vil være på ca. 15 timer/ugen.
Om os – PPR
Vi er en tværfaglig gruppe bestående af 4 teams – logopæder, børneterapeuter (ergo og fys), pædagogiske konsulenter og psykologer, som arbejder forebyggende og understøttende i dagtilbud og skoler. Vi har base i Munkebo, tæt på vores samarbejdspartnere i dagtilbud og på skoler.
Vi forestiller os, at de 2 studerende har mod på at:
- Planlægge, gennemføre og evaluere fonologiske forløb for børn i dagtilbud og/eller skole, med afsæt i relevant teori og praksis
- Indgå i faglig sparring og yde vejledning til forældre samt pædagogisk personale i relation til de forløb, I varetager
- Arbejde selvstændigt og struktureret med egne opgaver, samtidig med at I indgår i et tæt tværfagligt samarbejde
- Udvise faglig nysgerrighed, refleksion og lyst til at udvikle jeres logopædiske kompetencer
- Turde stille spørgsmål og søge sparring som en naturlig del af jeres faglige udvikling
Organisatorisk placering
Kerteminde kommunes Familie, Børn & Ungerådgivningen rummer alle trivselsfremmende og forebyggende indsatser for børn og unge. Afdelingen ledes af én fælles overordnet leder og 5 faglige ledere for de ca. 80 medarbejdere.
Den ledige stilling er organiseret i Børn- og Ungerådgivningen (BUR), som er en tværfaglig enhed med ca. 30 medarbejdere opdelt i PPR og Sundhedsplejen. Vi har valgt, at organisere disse faggrupper under fælles ledelse for at tilbyde især almenområdet let tilgængelighed til én bred pallette af specialiserede kompetencer.
PPR løfter her traditionelle PPR-opgaver, men vi er også en vigtig opgaveløser ved behandling under Barnets Lov samt sundhedsloven – ex. let tilgængelig behandling og NUSSA/legegrupper.
I Kerteminde Kommune er vi i gang med at udvikle vores almene tilbud og herunder den praksisnære understøttelse fra PPR, hvor der er mange ambitioner på børnenes og de unges vegne – både politisk men også hos de fagprofessionelle på gulvet.
Vi tilbyder dig:
- Høj fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag, så studiet prioriteres
- Mulighed for mono- og tværfaglig sparring og supervision
- En arbejdsplads med engagerede og positive kollegaer
Vi søger 2 studerende som:
- Er påbegyndt kandidatuddannelsen, gerne på 2. semester af kandidaten
- Ønsker praksiserfaring på børneområdet
- Har mod på at formidle og bidrage til, at god sprogpædagogisk praksis anvendes i daginstitutioner og skoler.
- Har en anerkendende tilgang
- Arbejder struktureret, selvstændigt og samarbejdsorienteret
- Har kørekort (egen bil er en fordel men ikke nødvendig)
- Har lyst til at arbejde tæt sammen med hinanden
Praktisk information
- Løn og ansættelsesvilkår: start 1. marts eller hurtigst muligt her efter til 30. september 2026
Arbejdstiden er gennemsnitligt 13 timer om ugen, men der er behov for, at du arbejder ca. 15 timer, så du optjener timer til afspadsering i juli måned, hvor institutionerne holder lukket. - Dette betyder, at du i løbet af året vil have en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor timerne udlignes, så dit gennemsnit i normperioden fortsat er 13 timer pr. uge.
- Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
- Samtaler afholdes: torsdag d. 23. februar 2026 (indkaldelse den 20. februar)
Har du spørgsmål?
Kontakt:
- Faglig leder Karen Pernille Skytte Kristensen, tlf. 20 20 37 94
- Logopæd: Natacha Bülow Olesen, tlf. 21 68 27 55, Lilli Smith, tlf. 29 62 05 89
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e9a87ca5-1aab-4316-823d-b2c86cbf8a08