Vi søger en pædagog til vores lille børnehus i Kerteminde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Nørregade er en lille institution i hjertet af Kerteminde by, tæt på skov og strand. Lige nu søger vi en fagligt dygtig pædagog, der har lyst til at have stor medbestemmelse og være en stabil del af vores skønne børns hverdag  – er det dig?

 

Stillingen er normeret til 25-27 timer ugentligt, og din opgave vil først og fremmest være på gulvet med børnene. En naturlig del af jobbet er sprogvurderinger og at arbejde med den styrkede læreplan. I Børnehuset Nørregade arbejdes der arbejder ud fra “Hjernen og Hjertet”, så hvis du har kendskab til dette vil det være en fordel, men ikke et krav.

Vi søger en fjerdemand til vores nuværende trio, der består af 1 pædagog, 1 pædagogisk assistent og 1 pædagogmedhjælper. Vores åbningstid er mandag til fredag fra kl. 07.30-15.30.

Børnehuset Nørregade er en lille selvejende institution med plads til 22 børn i alderen 2-6 år. Som noget helt særligt deltager forældrene aktivt i børnehusets hverdag, da vi om fredagen har forældre-vagter, hvor forældrene på skift har vagter af 3 timers varighed. Vi tilbyder desuden deltidspladser, hvor forældrene kan vælge, om de ønsker pasning 2, 3 eller 5 dage om ugen.

Som ansat i Børnehuset Nørregade bliver du en del af en lille institution, hvor den enkelte medarbejder har stor indflydelse på hverdagen. Så hvis der er noget særligt, du har lyst til at sætte i gang sammen med børnene, får du god mulighed for det hos os.

Vi søger en dygtig pædagog med mod på at:

  • Være en synlig del af børnenes hverdag
  • Samarbejde med forældrebestyrelsen
  • Gennemføre forældresamtaler
  • Samarbejde tværfagligt med relevante fagpersoner, eks. sprogkonsulenter, ergoterapeuter mv.

Hvem er du:

  • Du er uddannet pædagog
  • Du har erfaring fra børnehave
  • Du hviler i din pædagogiske faglighed og tør tænke nyt
  • Du besidder humor og kan tage dagen med et smil
  • Du er mødestabil, ansvarsfuld og god til at tage initiativ

Vi tilbyder:

  • En lille institution med et godt arbejdsklima, hvor alle hjælper hinanden
  • Glade børn og engagerede forældre
  • Arbejde i et lille team med gode, stabile kolleger
  • Et job med plads til initiativ, kreativitet og fysisk udfoldelse
  • Et hyggeligt hus med egen legeplads og adgang til teatersal samt en kælder med sminkerum, hvor børnene bl.a. kan øve ord og mimik.

Yderligere information

Ønsker du yderligere information om stillingens indhold eller eventuelt at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Mette Sofie Gervig Kastrup på 5132 8023. Besøg finder sted uden for børnehusets åbningstid.

Du kan læse mere om Børnehuset Nørregade på vores hjemmeside: www.bornehusetnorregade.dk

 

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes til: job.bornehusetnorregade@gmail.com

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2023.

Send din ansøgning snarest – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Tiltrædelse

1. august 2023

 

Arbejdstid

25-27 timer om ugen i vores åbningstid, kl. 07.30 – 15.30.

 

Løn

Løn følger gældende overenskomst for pædagoger..

 

Arbejdssted

Børnehuset Nørregade (tidligere Kerteminde & Omegns Legestue)

Nørregade 15

5300 Kerteminde

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KERTEMINDE & OMEGNS LEGESTUE, Nørregade, 5300 Kerteminde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job.bornehusetnorregade@gmail.com

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836729

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet